Drømmer du

om et moderne funkishus?

Er drømmen at flytte ind i et specialdesignet funkishus, der er skabt efter dine behov og præferencer? Hos Iversen & Alsted bygger vi funkishuse med fokus på både funktionalitet og æstetik, fra det indvendige layout til husets udvendige linjer. Vi kombinerer moderne design med tidløse løsninger, så din bolig bliver både stilren, praktisk og tilpasset din livsstil. Hvert hus planlægges med udgangspunkt i dine ønsker, samtidig med at vi sikrer optimale løsninger for lys, rumfornemmelse og flow mellem inde- og udeområder.

Vi har mange års erfaring med eksklusivt boligbyggeri og med base i Ribe bygger vi drømmehjem for kunder i hele Danmark, men særligt på Sjælland, herunder i København og Nordsjælland, hvor vi gennem årene har opført en lang række moderne boliger i forskellige størrelser, stilarter og planløsninger.

En moderne bolig formet af funktion og æstetik

Kompromisløs kvalitet og håndværk

Vi går aldrig på kompromis med hverken materialer eller håndværk, og vores dygtige håndværkere sikrer, at dit hus bliver præcis som ønsket. Vi arbejder kun med løsninger, der lever op til vores krav om vestjysk kvalitet, så resultatet bliver en gennemført bolig med fokus på holdbarhed, æstetik og funktionalitet.

For at sikre den højeste kvalitet udføres murer- og tømrerarbejdet af vores egne erfarne håndværkere, mens øvrige fagområder som jord-, kloak- og betonarbejde samt VVS- og el-installationer varetages af faste samarbejdspartnere. Vi arbejder udelukkende med fagfolk, vi har samarbejdet tæt med gennem mange år, og som deler vores krav til kvalitet og præcision, hvilket sikrer et gennemført resultat med styr på selv de mindste detaljer.

Sådan bliver funkishuset til virkelighed

Processen starter altid med en grundig dialog om dine ønsker, behov og boligidéer. Vi viser dig eksempler på tidligere huse, så du kan hente inspiration til arkitektur, materialer og indretning. Herefter udarbejder vi en tegneaftale, hvor plantegninger og materialebeskrivelse fastlægges, og entreprisekontrakten indgås. Vi sikrer tryghed og fleksibilitet under hele forløbet, så du kan følge med og justere, hvis der opstår nye idéer undervejs.

Funktionelt design og moderne arkitektur

Et funkishus er karakteriseret ved rene linjer, kubiske former og skarpe profiler, både indvendigt og udvendigt. Boligen kan opføres i 1 eller 1,5 plan og kombinerer funktionalitet med tidløse designelementer. Det er et populært valg blandt både arkitekter og private boligkøbere, som ønsker et kompromisløst nybyggeri. Med vores erfaring får du et hjem, der er både moderne, funktionelt og eksklusivt, skræddersyet til dine behov.

Har du spørgsmål eller er du klar til en indledende dialog ?