Funkis i Roskilde

Byggeår: 2014 / Areal: 198 m²

Klassisk funkisvilla med rene linjer, hvor indretningen har bestemt store dele af udformningen
Denne villa er indrettet en anelse anderledes end mange andre huse, hvilket funkis stilen tillader. Her er en stueetage (99 m²) bestående af 2 værelser samt et badeværelse, kontor og bryggers. Selve garagen (35 m²) er samtidigt også indbygget i selve huset og dens udformning. 1. salen (100 m²) består derfor af det store, åbne og lyse køkkenalrum med tilsluttende stue. Desuden er der soveværelse med eget bad. Der er desuden 3 terrasser med udgange fra soveværelse, stue og spisestue, som denne type byggeri tillader. Huset er udført med råt betongulv og en rå betonvæg i hall’en for at modarbejde det stilrene look. Udvendigt er villaen hvidpudset og med store asymmetriske vinduespartier.